I Nyborg Badminton Klub (NBK) er holdkampe en vigtig del af vores måde at udvikle unge badmintonspillere på. Vi oplever, at børn lærer og trives bedst, når de er en del af et hold, hvor man spiller med og for hinanden – både på og uden for banen.
Derfor tilbyder vi holdkampe allerede fra U9 og fra omkring 10–12 år forventer vi, at spillere i NBK er åbne for at deltage i både holdturneringer og individuelle stævner. Det er en naturlig del af deres badmintonrejse.
Holdkampe giver meget mere end point og sejre. De skaber fællesskab, ansvar og sammenhold, og børnene lærer at støtte hinanden, håndtere både sejre og nederlag – og spille med respekt for modstanderen. Når man tidligt oplever glæden ved at være en del af et hold, vokser både motivationen og lysten til at træne.
For NBK er holdkampe derfor ikke bare kampe – men en central del af det at være ungdomsspiller i klubben.
En holdkamp spilles mellem to klubber og består af flere individuelle kampe, som tilsammen tæller som ét samlet opgør. NBK deltager i holdturneringer under Badminton Danmark, hvor holdene inddeles efter alder og styrke.
En holdkamp indeholder typisk:
4–6 spillere på hvert hold
En kombination af singler og doubler
Som udgangspunkt deltager hver spiller i både single og double
Begynderholdturneringerne er målrettet spillere, som er nye i turneringsregi og endnu ikke har stor erfaring med stævner.
Disse turneringer er kendetegnet ved:
Hold med 4–6 spillere
Der spilles udelukkende singler
Kampe spilles bedst af 3 sæt til 15 point
Alle deltagere modtager medalje
Ingen trænere på banen – forældre hjælper med det praktiske
Afvikles på én dag og varer typisk under 3 timer
Banestørrelser:
U9: Halvbane
U11 & U13: Almindelig singlebane
Transport og praktisk afvikling sker i samarbejde med forældre, og tilmelding foregår via NBK.
For at sikre jævnbyrdige kampe er holdturneringerne opdelt i forskellige holdtyper og niveauer.
Eksempler på holdopstillinger:
4 + 3: Fire drenge og tre piger
2 + 2: To drenge og to piger
4 spillere: Minimum fire spillere (piger kan også indgå)
Pigehold: Kun piger
Holdene placeres i rækker ud fra spillernes samlede ranglistepoint.
Eksempel:
Et U13-hold i rækken 4400 må samlet set ikke overstige 4400 point ved sæsonstart.
Holdkampe spilles altid i weekender
Vi forsøger så vidt muligt at undgå overlap med pointgivende individuelle turneringer
Kampprogram og spilledatoer udsendes inden efterårsferien
I Nyborg Badminton Klub er det et grundprincip, at alle ungdomsspillere får mulighed for at spille holdkampe. Holdkampe er en vigtig del af både udvikling og fællesskab.
Vi arbejder for, at alle spillere kommer i kamp i løbet af sæsonen
Udtagelser sker med fokus på bredde, udvikling og spilletid
Opstillinger kan justeres undervejs, så flest muligt får erfaring med holdkampe
I NBK vægter vi deltagelse og læring højere end resultater alene.
Hold, der klarer sig særligt godt i de højeste rækker, kan kvalificere sig til DMU Hold, som er en landsdækkende turnering for de bedste ungdomshold i Danmark.
Fokus er på at konkurrere på højt niveau
Der stilles som udgangspunkt med stærkest muligt hold
Reserver kan udtages og skal være klar på, at spilletid ikke er garanteret
Kampprogram og spilledatoer udsendes inden efterårsferien
På NBK’s ungdomshold varetages rollen som holdleder af forældre, der frivilligt hjælper omkring holdkampene. Holdlederne er et vigtigt bindeled mellem trænere, spillere og forældre.
Holdlederens opgaver:
Informere holdet om spilledatoer og kampprogram
Indsamle tilbagemeldinger på, hvem der kan spille, og videreformidle dette til trænerne
Hjælpe med at organisere kørsel til og fra kampe
Uden forældrenes frivillige indsats kan holdkampene ikke fungere – tak for hjælpen! 🙌